Fertilitetsprofil
Hormonanalyse kvinde
Mange par har svært ved at blive gravide. Aktuelle tal fra Hvidover Hospital i 2020 viser, at op til 20% oplever periodisk infertilitet. Forekomsten af kvindelig infertilitet er signifikant aldersrelateret, – det stiger med alderen. I et populationsstudie var de væsentligste årsager til barnløshed:
-
kvindens ovulatoriske svigt (21 %)
-
æggeledningsskade (14 %)
-
endometriose (6 %)
-
uforklarlige tilfælde (28 %).
Af mangel på en fysisk årsag kan mange tilfælde af kvindelig infertilitet forklares med noget så simpelt som en hormonubalance, som kan vurderes ved en hormontest der giver dig din fetilitetsprofil p.t.
Hormon analysen bruges til at finde årsagerne til kvindelig infertilitet
Kvindelig infertilitet involverer oftest en af følgende fem scenarier.
Æggestokkene har nedsat funktion
Den gennemsnitlige alder for overgangsalderen er 51, men kvinder kan begynde at opleve tegn på æggestokkenes insufficien selv i trediverne. En standsning af ægløsning før en alder af 40 er sjælden, og som normalt omtales som tidlig ovariesvigt. Faldende funktion af æggestokkene er den vigtigste årsag til aldersrelaterede fald i kvindelig fertilitet. Da antallet af tilgængelige follikler (æg) begynder at falde, vil østrogen stadig produceres men ægløsning forekommer ikke, og progesteron niveauet falder i fravær af et corpus luteum. Høje FSH-niveauer på dag 3. i menstruationscyklussen bekræfter typisk tidlig ovariesvigt og påbegyndelsen af overgangsalderen.
Luteal Fase Defekt (LPD)
Hos kvider som er infertile, kan ægløsning forekomme normalt, men niveau af progesteron er for lav under luteal fasen (fasen efter ægløsning). Ved lav progesteron betyder det, at selvom ægget er befrugtet er corpus luteum (den folikel, der indeholdt ægget, og som nu er punkteret, falder sammen, og danner det gule legeme (corpus luteum)) ikke høj nok til at opretholde graviditeten. Ved ubalancer omkring luteal fasen kan forårsag en række problemer, herunder: endometriose og unormal follikulær udvikling, men mest almindeligt er det et resultat af utilstrækkelig progesteron produktion af corpus luteum.
Polycystisk æggestoksyndrom (PCOS)
PCOS er den mest almindelige endokrine lidelse, der rammer kvinder i den fødedygtige alder, og er tæt forbundet med insulinresistens, metabolisk syndrom, og fremtidig risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme. Blandt kvinder med infertilitet i en undersøgelse blev PCOS fundet at være til stede i 81% af kvindernes tilfælde, der var anovulatoriske (hvor ægløsning ikke finder sted, der forårsager menstruation uden aflejring af et nyt æg) hos 50% af dem med tubar sygdom (øget risiko for ekstrauterin (graviditet udenfor livmoderen) graviditet), og hos 44% af dem med uforklarlig infertilitet.
PCOS er diagnosticeret, når en patient har to af disse tre kriterier: polycystiske ovarier på ultralyd (blærer på ovariet æggestok); oligo- (oligoovulation er sjælden eller uregelmæssig ægløsning) og/eller anovulation (en anovulatoriske cyklus er en menstruationscyklus, hvorunder æggestokkene ikke frigive en oocyt (ægmodercelle)); og hyperandrogenism 9 (hyperandrogenisme eller androgen overskud, er en medicinsk tilstand karakteriseret ved høje niveauer af androgener (androgener, de mandlige kønshormoner, inkl. testosteron) i kroppen, og de tilknyttede virkninger af disse høje niveauer af androgener). Hormonelt er det karakteriseret ved lav progesteron, normal-til-høj østradiol, testosteron høj, normal til høj DHEA-S, og LH forhøjet 2-3 gange i forhold til FSH. Cortisol og thyroidhormoner kan eller kan ikke være normal, selv om kvinder med PCOS har vist sig at have en tre gange højere prævalens af autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom sammenlignet med raske kvinder.
Hypometabolism/skjoldbruskkirtel mangel
Skjoldbruskkirtel dysfunktion, herunder subklinisk hypothyroidisme (forhøjet TSH med normal frit T3 og frit T4 niveauer), har været impliceret som en årsag til barnløshed, men skjoldbruskkirtelbehandling kan være en enkel løsning til at gendanne et regelmæssigt menstruationsmønster.
I en undersøgelse, levothyroxin (levothyroxine anvendes til behandling af lav skjoldbruskkirtel aktivitet og til at behandle eller undertrykke forskellige typer af struma. Levothyroxin eller L-thyroxin er et syntetisk skjoldbruskkirtel hormon, der er kemisk identisk med thyroxin (T4), som er naturligt secerneret af de follikulære celler i skjoldbruskkirtlen.) behandling resulterede i graviditet hos 44% af infertile patienter diagnosticeret med subklinisk hypothyroidisme. Hos patienter med hypometabolism som følge af skjoldbruskkirtlen dysfunktion kan kønshormoner, LH og FSH og kortisol alle være normale, men patienten har symptomer på hypothyroidisme, og et lavt T3-niveau. Høje TPO antistoffer indikerer en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen (f.eks. Hashimotos sygdom), som er forbundet med frugtbarhedsproblemer, og det er vigtigt at udelukke skjoldbruskkirtlen autoimmunitet i kvinder, der forsøger at blive gravide på grund af den øgede risiko for spontan abort.
Stress
En stresset krop er mindre tilbøjelig til at blive gravid end en afslappet krop. Det skyldes at stresshormoner har indvirkning på hormonbalancen og dermed også det hormonelle samspil, der er nødvendig for at ægløsning finder sted. Det er derfor vigtigt at overveje om der er ydre eller indre faktorer der stresser dig og arbejde på at mindske stress faktorerne og dit stressniveau.
Stress har indvirkning på den endokrine balance, som især påvirker skjoldbruskkirtlen og binyrerfunktionen samt hypofysen’s produktion af gonadotrophs (gonadotropes er endokrine celler i hypofyseforlappen, der producerer de gonadotropiner, såsom follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). Frigivelse af FSH og LH ved gonadotrophs reguleres ved gonadotropin-frigivende hormon (GnRH) fra hypothalamus. Gonadotropes har insulinreceptorer, som kan overstimuleret ved for høje insulinniveauer).
Den daglige cortisol variation målt i spytprøver opsamlet ved morgenstunden, sen formiddag, sen eftermiddag og ved sengetid, som vil vise virkningerne af stress på binyrebarkfunktionen samt binyrerne evne til at producere cortisol, et hormon som også er vigtigt for de cellulære handlinger hos skjoldbruskkirtlen.
Stress stimuli kan også øge prolactin produktion og høje cortisol og prolactin, ses i endometriose. Endometriose er fundet i mere end 50% af kvinder med uforklarlig barnløshed, og de høje cortisol og prolactin-niveauer induceret af stress har været impliceret i udviklingen af denne tilstand.
Hvad kan en Hormontest hjælpe dig med?
En Hormontest kan give dig klarhed for, om din hormonbalance kan forbedres med øget fertilitet som resultat. Vælg en hormonanalyse hvis du har problemer med:
-
At blive gravid
-
PCO, en tilstand med mange ægblærer i æggestokkene
-
Depression
-
Tristhed
-
Infertilitet
-
Fedme
-
For stor numse
-
Hedeturer
-
Tørre slimhinder
En hormonanalyse giver information om hver af følgende hormoner, som skal være i balance for at have høj fertilitet:
-
Østrogen
-
Progesteron
-
Ratio imellem østrogen og progesteron
-
Testosteron
-
DHEA-S som er forstadiet af østrogen
-
Daglig cortisol – samplet fire gange i løbet af en dag - viser noget om dit stress niveau
-
Frit T3 som er et vigtigt stofskifte hormon
-
Frit T4, også et vigtigt stofskifte hormon
-
TSH, markør for om stoftskiftehormonerne er i niveau
-
Anti-TPO, viser betændelselignende tilstand i skjoldbruskkirtlen
-
LH. Hormon der stiger op til ægløsningen og stimulerer ægget til at løsnes.
-
FSH. Hormon der viser noget om størrelsen af din fertilitet.
Hvordan foregår testen?
Denne test tester hormon forekomster i dit spyt og i dit blod via en blod plet.
Spyt testen måler hormonniveauet der bidrager til kvinders fertilitet. Den viser mængden af det hormon, der i øjeblikket er til rådighed i din krop, til at målrette væv og aktivt udøve bestemte virkninger på kroppen som fremmer fertiliteten. Hormonniveauer i spyt indikerer specifikke symptomer på hormon udskejelser eller mangler. Forskning har påvist tydelige sammenhænge mellem spyt hormonniveauer og dine symptomer.
Blodpletten måler niveauet og forholdet imellem blodets hormoner.
Prøveudtagning sker på dagene 19-21 i din menstruationscyklus når du er midt i luteal fasen. Her bør niveauet af progesteron være optimal for en vellykket graviditet.
Vi kan finde ud af, hvor du har et problem, hvorfor du har det, hvor det stammer fra, og om du skal have naturlig hormonmedicin for at komme i balance igen.
Med analyseresultatet er det muligt at få en dybdegående analyse af din hormoncyklus, så der kan tilrettelægges en præcis og personlig behandling af dig.
Ubalance i hormonerne kan afhjælpes ved hjælp af kost, kosttilskud, homøopati, motion, livsstilændringer og naturlig hormon medicin.
Svaret på testen ligger normalt klar efter 14-20 dage.
Analyse af testen og plan:
Med testresultatet kan vi finde ud af, hvor du har et problem, hvorfor du har det, hvor det stammer fra og om du skal have naturlig hormonmedicin og/eller en livsstilsændring for at komme i balance igen.
Jeres fertilitet påvirkes voldsomt af jeres livsstil. I kan gennem jeres livsstil rette op på ubalancer i kroppen og forbedre kvaliteten af æggene. Dermed forøger i chancerne for at blive gravid og forebygger aborter.
Det er vigtigt at leve på en måde, som provokerer blodsukkeret mindst muligt og er stabilt. En moderat indsats på alsidig kost og moderat motion vil give en god effekt i forhold til at holde blodsukkeret stabilt.
Prøv at undgå stress og få moderat motion. En stresset krop er mindre tilbøjelig til at blive gravid end en afslappet krop. Fertilitets-zoneterapi og Akupunktur kan hjælpe dig til at forbedre din fertilitet. De hjælper kroppen ned i sit ro-hvile system og hjælper derfor hormon systemet tilbage i balance.
Måske vores tilbud om 'sund fertilitetsbehandling - Akupunktur, Laserterapi og sundhedsrådgivning til styrkelse af fertiliteten' kan hjælpe jer med at opfylde jeres største ønske.
Har du spørgsmål til forløbet eller vil vide mere så tøv ikke med at kontakte mig på mail dringsing@gmail.com eller på tlf. +45 61 75 76 32.